Falske opkald fra kommunen

Falske opkald fra kommunen

Publiceret 23-03-2026

Hvidovre Kommune opfordrer ældre borgere og deres pårørende til at være opmærksomme på falske opkald fra kommunen.

Hvis man som ældre borger bliver ringet op med tilbud om fx at vinde penge, hjemmehjælp eller rengøring mod, at man afgiver oplysninger om sig selv, sin bankkonto, eller hvornår man er hjemme, skal man afbryde samtalen og kontakte politiet.

Hvis du bliver ringet op uopfordret af en person, der udgiver sig for at være fra kommunen, kan du altid sige til vedkommende, at du ringer tilbage.
Du kan efterfølgende (evt. næste dag) ringe til os på tlf. 3639 3639 og få afklaret, om vi kan bekræfte henvendelsen.

Hvis du har mistanke om svindel, så kontakt politiet på telefon 114.
Læs mere på: Sikker digital